Hvem skal overtage dit værksted?
Mange værksteder står foran overvejelser om generationsskifte i de kommende år.
Et godt generationsskifte handler om at få din virksomhed sendt videre i gode hænder, uanset om det sker til næste generation i familien, en kompagnon, en ansat i virksomheden eller måske en kollega.
Der er en lang række valg og afgørelser, som skal træffes, før virksomheden er klar til at blive solgt. For eksempel kan der være ændringer i arbejdsfunktioner, som skal gennemføres. Måske skal driften optimeres for at få en bedre salgspris og for at gøre værkstedet lidt mere ”lækkert” for den nye køber. Måske er den nuværende ejerform ikke hensigtsmæssig af hensyn til ansvarshæftelse for værkstedsarbejdet eller af hensyn til bedste salgspris efter skat.
Det er vigtigt at have et godt og gennemarbejdet juridisk grundlag for overdragelsen, og at overdragelsen for dig som sælger er skattemæssigt rigtigt planlagt. En række regler i skattelovgivningen kræver for eksempel, at en selskabsstruktur skal have eksisteret i mindst 3 år, før en afståelse kan ske skattefrit. Derfor er det vigtigt, at du kommer i gang i god tid, så du ikke er under tidspres.
Som ved reparation af biler er det svært at begynde det rigtige arbejde, før diagnosen er udført, ligesom det kan være umuligt at give en pris uden at kende omfanget af arbejdet. Det samme gælder ved generationsskifte. Ikke to værksteder er ens. Derfor kan to værksteder heller ikke generationsskiftes på nøjagtig samme måde.
Vi hjælper dig gerne
au2parts’ økonomisk konsulenttjeneste hjælper dig gerne og tilbyder sit netværk til gode individuelle løsninger for dig.
Kontakt din lokale au2parts afdeling for at høre mere om, hvad vores økonomikonsulent kan gøre for dig og dit værksted.
Find din nærmeste afdeling her
au2parts' økonomiske konsulent, Per Hebbelstrup
au2parts' økonomiske konsulent, Torben Rasmussen